Kilder: Danske sejlerblade..
Hvide sejl 1947.
Danske lystbåde, Bind 1 af Jan Ebert. (DL)
I et nummer af det svenske “Seglarbladet” fra begyndelsen af 1934 findes under overskriften “5½ met. Nordisk Kryssarklassens utveckling” en detailleret artikel, signeret “Interessent.”, om klassens tilblivelse og ikke mindst dens udvikling i Sverige i den første tid. Stig Ekblom, NK D4, Roskilde har oversat artiklen til dansk som følger, med Stig`s egne forklarende tilføjelser i parantes med kursivskrift.
Udviklingen i Nordisk Krydser-Klassen
I en længere årrække før 1929 savnede vestkysten en passende regel for beboelige, sødygtige og relativt hurtige både, i en størrelse og prisniveau, der modsvarede de ældre prægtige 30- og 40 m2 skærgårdskrydsere.
Skærgårdskrydserreglen formåede som bekendt ikke at lykkes med at fange vestkystsejlernes interesse for nybygninger, og de internationale klasser (meterbådene) var for dyre og for store.
Ved en sejlerkonference på G.K.S.S.’s (Göteborgs Kungliga Segel Sällskabs) initiativ den 5. april 1929 drøftedes denne brist, og her fremkom forslag om at skabe en B-30’er i stil med B-22’eren (billigere udgaver af skærgårdskrydserreglen), ligeledes en Nordisk 30’er i overensstemmelse med Nordisk 22’er. Ved samme begivenhed fremlagde Bertil Bothen (en kendt svensk konstruktør) et forslag til en ny regel kaldet “Regel-trediver”, baseret med den internationale regel (R-reglen), men med restriktioner der var beregnet til at undgå for store uligheder mellem bådene. Forslaget diskuteredes livligt i fagpressen med indlæg af blandt andre konstruktørerne Iversen og Johan Anker. I oktober 1929 indkaldte G.K.S.S. igen til konference og havde hertil givet Estlander, Iversen og Bothén den opgave at fremkomme med tegninger til “Regel 30’eren”, udfra sidstnævntes forslag til en regel. Ved dette møde hvor blandt andre ingeniør Anker og arkitekt Estlander var tilstede, kunne de stridende viljer desværre ikke forenes, blandt andet fordi man ønskede at se, hvordan den nye 5-meter R-type ville gøre sig.
På trods af at 5-meteren snart viste sig at være uegnet som beboelig båd (med en bredde på ca. 1,60 meter), syntes hele spørgsmålet om “Regel-30’eren” at løbe ud i sandet. Impulsen til et fortsat arbejde på at få den ønskede bådtype frem kom imidlertid i februar 1930 fra Danmark, hvor nogle interesserede sejlere henvendte sig til arkitekt Estlander med ønsket om en konstruktion af en båd, der på alle måder afveg fra “Regel-30’eren”, bortset fra størrelsen. Ved et privat møde mellem de udsendte danskere arkitekt Arnold Jensen og ingeniør A.C.L. Jensen og G.K.S.S.´s bådkomité samt konstruktørerne Estlander og Bothen diskuteredes “Regel-30’erens” bestemmelser, og efter diverse justeringer og overførelser enedes man om den måleregel, der nu kendes som “Nordisk Krydser-regelen”. Samme forår blev 3 Nordiske Krydsere bygget på dansk bestilling og efter den samme tegning af Estlander - følgende den nye regel. Samtidig blev der her i Göteborg bygget to både, nemlig “Ellida” til direktør Th. Wijkander efter tegning af Bertil Bothén, og “Albertina” til et konsortium efter tegning af Johan Anker.
Begge Göteborg-bådene og den danske “Lis” (NK D1) deltog samme år i den store Europa-uge i Sandhamn og viste sig at kunne måle sig med 30 m3 -Skærgårdskrydserne. “Ellida’s” udmærkede egenskaber, i så vel let som frisk vind vækkede med sine 5 sejre berettiget opsigt.
Ved et møde i G.K.S.S. den 18. september 1930 hvor formålet var at diskutere den nye klasse efter sommerens sejladser, mødte modstanderne af de Nordiske Krydsere talstærkt op og afværgede antagelsen af klassen, trods forsøg fra klassens tilhængere på at imødekomme oppositionsfolkenes indvendinger, for eksempel ved at gå med til en større kølvægt m.m. I stedet fremførtes nu forslag om at frembringe en entypebåd i 30 m2 -størrelsen, en såkaldt “Stordrage”. I “Seglarbladet” foregik derefter en nok så interessant polemik for og imod Nordisk Krydser-Klassen. Da vederhæftigheden i kritiken ikke var overbevisende, igangsattes yderligere nybygninger og i vinteren 1930-31 blev “Annie” bygget for arkitekt Nernst Hansson, konstrueret af Bertil Bothen. Denne båd med dens blandt andet gedigne og prægtige aptering overbeviste mange om den nye klasses værdi.
Kullaviks-Regattaen 1931 samt samme års Københavns-Regatta, hvor “Annie” og “Ellida” deltog sammen med 3 danske både fik kritikken til at tie hvad angik klassens påståede dårlige sejlegenskaber i frisk vind og grov sø.
Ved G.K.S.S.’s ekstra årsmøde den 18. Juli 1931 blev det med stor majoritet besluttet at lade en Nordisk Krydser blive bygget som lodtrækningsbåd for 1932, og dermed var reglen officielt antaget af benævnte selskab.
Bådenes prægtige egenskaber var endelig blevet erkendt. Udlodningsbåden, som senere døbtes “Solglimt” var konstrueret af Bertil Bothen og blev vundet af kaptajn Gunnar Anderberg. Denne båd blev til stor hjælp for klassens videre fremmarch. Den blev udstillet på årets “Svenska mässa” og afstedkom en bemærkelsesværdig holdningsændring indenfor Göteborg’s sejlerkredse til klassens fordel. Udlodningsbåden og “Annie” deltog i 1932 i Hankø-Regattaen og fik også her mulighed for at vise klassens gode egenskaber. I 1932 tilkom yderligere to både, bygget efter samme tegning af Knud H. Reimers.
Efter underhandlinger med G.K.S.S. om detaillebestemmelser har også K.D.Y. senere for sit vedkommende antaget Nordisk Krydser-reglen.
Vinteren 1932-33 blev der i Göteborg bygget yderligere 3 nye både, alle konstruerede af Bertil Bothen. Bestillerne var direktør Erik Wijk, direktør Lars-Hill Lindquist samt G.K.S.S. GKKS-Båden, som var bygget med henblik på at blive bortauktioneret til højstbydende, blev erhvervet af direktør Hjalmar Edwards. Alle seks Göteborg-både deltog i sommers i K.N.S’s jubilæumsregatta ved Hankö, hvor den smukke klasse, trods det overvældende antal af øvrige yachter af alle slags, tildrog sig en del interesse. Med tilkomsten af den “Nordiske Krydser” eller “5½-meteren” som nordmændene kaldte den, har man haft held til frembringe den bådtype, som så mange sejlere har ønsket sig, nemlig en god regattabåd, i hvilken man også kan bo ombord med trivsel og fornøjelse.
Klassen bliver med sine 4 svenske nykonstruktioner af forskellige konstruktører sammen med de 6 allerede eksisterende Göteborg-både sikkert den mest interessante klasse på vestkysten. Nordisk Krydser-klassen har gennem sine gode egenskaber, og i begyndelsen uden anerkendelse fra nogen sejlersammenslutning, nu tilvunget sig en plads i forreste række.
Den Nordiske Krydser måles efter en regel, som stort set har trukket på det bedste i både den internationale (meter-reglen) og skærgårdskrydserreglen.
Dens formel L+VS = 5,5
2,5
er hvad angår resultanten præcist den som blev foreslået af Norge og Italien til den nye R-regel. For at sikre sig mod altfor uligeværdige både har man desuden indført en del restriktioner, blandt hvilke de vigtigste er at målevandlinielængden skal ligge mellem 7,30 meter og 7, 60 meter. Overaltlængden må max. være 1,42 gange længden i målevandlinien. Bredden skal være mindst 2,08 meter, Maximumsdybgang 1,48 meter, og kølvægten mellem 1800 og 1500 kg. Der er begrænsninger omkring mast og fortrekant, begrænsning af antallet af sejl etc.
I klassens “hjemløse” tid, da ingen sejlforeninger havde anerkendt den, blev den administreret af interessenter fra Göteborg og København, som indbyrdes havde indgået bindende kontrakt om at følge de aftalte bestemmelser vedrørende reglen. For Göteborg svarede d’herrer Bertil Bothen, Håkan Ekman, Olof Gillholm, Nernst Hansson, Lars Lundquist, Bror Werner, Th. Wijkander og Bruno Zachrisson. For København svarede d’herrer Arnold Jensen, A.C.L. Nielsen, Wald. Nielsen, Palle Glud og Erik Højgaard. Da G.K.S.S. overtog ansvaret for reglen, dannede Göteborg-interessenterne sammen med de nye bådejere “Nordiska Kryssarklubben” med det formål at virke for klassens fortsatte udbredelse og popularisering, samt at sikre disses deltagelse i regattaerne. Klubben foranstalter også private klubsejladser og sejlertræf. Da klubben ikke på mindste måde konkurrerer med de øvrige sejlforeninger, har dens virksomhed været til stor gavn blandt andet for nyrekrutteringen til klassen.
Intressent.