Af Christian NielsenPå et møde i Gøteborg i oktober 1929 hvor bl. a. ing. Anker og arkitekt Estlander var tilstede, forsøgte man uden held at blive enige om reglerne for en 30 m2 Yacht, anvendelig både til tur og kapsejlads.
Det skulle blive Danmark, som i dette tilfælde gik i spidsen, idet arkitekt Arnold Jensen og ing. A. C. L. Nielsen fik arkitekt Estlander til at konstruere en båd af den nævnte størrelse.
På et privatmøde i Gøteborg foråret 1930 hvor foruden hr. Arnold Jensen og ing. A. C. L. Nielsen - Gøteborg Kungl. Segelselskab`s bådkomité samt konstruktørerne Estlander og Bothén var tilstede, blev der udarbejdet tegninger som blev grundlaget for "Den Nordiske Krydser".
Gøteborg Kungl. Segelselskab har i 1930 udgivet et hæfte med de nærmere bestemmelser for N. K. Bådene.
Båden er ca. 4 ton, ca.10 - 11 m lang og ca. 2.10 m bred og har et dybtgående på ca. 1,50 m, den kan bygges af mahogni eller fyr. Jernkøl er obligatorisk og skal have en vægt af min. 1500, max 1800 kg. inklusive 100 kg bly, som benyttes til trimming.
Mast og bom skal være massive og af fyr, gran eller oregonpine, masten er ca. 12 m høj. N. K. båden har følgende sejl: Storsejl ca. 23½ m2, 2 stk krydsfokke, genuafok og spiler. Det er rummelig båd, hurtig og velsejlende trods sin forholdsvis lille rig. Der er dejlig kahytsplads med køjepladser til 4. 1 skab til køkkensager og 1 skab til tøj etc., rigelig plads til 1 par skuffer og andre bekvemmeligheder.
Det er en ganske fortrinlig båd for de danske farvande, nem at klare for mand og hustru på tursejlads, meget tør selv i ret krap sø, idet næsten ingen sø blæser hen i Cockpittet, er udmærket sejlende for storsejl alene, hvilket jo har stor betydning i hårdt vejr, og under ind og udsejling i havne.En kendt Gøteborg-sejler skrev følgende om sine erfaringer med N. K. bådene:
Den er meget kraftigt bygget, 23 mm bord, tætspantet med gode bundstokke, køl og stævntræ, højt fribord, bekvemt ruf og cockpit.
Jeg blev klar over, at det var en udmærket langtursbåd, jeg havde også set dem på kapsejladsbanen og sammenlignet deres sejlads med min gamle båd 40 m2 "Gitana". Hvad der slog mig mest var deres hurtighed i let luft. Endvidere hvor fortræffeligt de bjergede sig i hård vind på kryds i virkelig havsejlads med grov sø, som de gik blødt og behageligt igennem, og vagede udmærket. De fik ikke søen over sig, som de fleste både får, når de sejles hårdt, men når sejladsen er endt, og man har fortøjet, kan man tørne ind i en "salon", hvor madrasser, tæpper og klæder er knastørre.
Det traf sig så heldigt, at samme år som den gamle båd blev solgt, kunne jeg overtage en N. K. båd, og jeg har ikke angret det. For ret at prøve hvad båden kunne stå for, sejlede Julle, en yngling på over 70 somre, og undertegnede over til Skagen i en 20 sek./m. vestlig storm. Vi rebede vel halvdelen, af storsejlet og med en lille lap til fok krydsede vi over Kattegat.
At det var en meget hård tur behøves vel knap at nævnes, men det gik fint. Båd og besætning var lidt rødøjede af røjvandet. På grund af de brede dæk og fyldige forskib er det legende let at springe forefter, uden risiko for at falde udenbords, når noget skal ordnes med fald, trosser eller anker. For mig, som hyppigt sejler alene, var det meget lettere at sejle denne båd, som kun har ca. 30 m2 sejl end den gamle 40 m2 Skærgårdskrydser. Det er slutteligt en fordel, at man ikke behøver at rebe før efter 10 a 12 sek./m.
W.W.
Foråret 1930 blev der bygget for dansk regning i Hamburg, efter de tegninger der blev vedtaget i Gøteborg, følgende 3 både "Lis" (nu brændt), "Revance" (nu Can II) og "Joanna"; senere blev bygget "Queenie" og "Briand 7" i Gøteborg (Reimers), "Kaddara" i Nykøbing F. (Cruusberg), "Agnete" på Orlogsværftet (Wedel-Wedelsborg), "Blücker" i Odense ( Reimers), og der vil i foråret 1939 blive bygget en i Sønderborg, endvidere er "Ajsan" indkøbt fra Sverige; det er således en pæn flåde der kan mønstres af danske N. K. både; der kan til sammenligning nævnes, at Gøteborg i 1936 havde 10 stk., men nu er oppe på 12 - 13 stykker.
Nordisk Krydserstævne i september blev vundet af "Queenie", og denne båd må sikkert regnes for den bedst sejlende inden for klassen, de øvrige både havde i de 3 sejladser, i alt. ca. 15 sømil, en sammenlagt sejltid, der ikke afveg 3 minutter fra nr. 2 til nr. 5.
Til kapsejladserne i Sundet er som reglen 4 a 5 N. K.- både anmeldt, og det er muligt, at yderligere 2 både, fra henholdsvis Helsingborg og Malmø møder op, således at der kan regnes med et ganske pænt antal N. K. - 5½ m ved sommerens kapsejladser; denne forøgelse af anmeldte både skulle også sikre N. K. bådene en start for sig selv, hvilket jo også vil forøge intreressen for kapsejladserne indenfor N. K. Bådejere.
Tanken med den Nordiske Krydser er til fulde nået; det er en båd, der egner sig fortræffeligt til såvel kapsejlads som tursejlads, meget manøvredygtig, let at sejle, hurtig og stabil, og der findes næppe bedre båd af denne størrelse. Skade er det kun, at byggeprisen ligger på et meget for højt niveau, hvilket er et slemt handicap for klassens trivsel, der kan f.eks. bygges Spidsgatter, Drager og lignende, for betydeligt rimeligere penge.
Men den der først har en N. K. - båd, og er interesseret i kapsejlads og tursejlads, vil næppe gå fra den "Nordiske Krydser - 5½" igen.
